Espe

        

Slagelse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

I sin nuværende skikkelse er hovedbygningen opført 1848 af Otto Joachim Moltke. En tidligere hovedbygning fra 1700-tallet er måske indgået sorn led i det nye anlæg, der er trelænget og åbent mod ladegården. Midtfløjen er i 2 stokværk. med teglhængte valmtage og indgangsdør i midten. Yderligere opførtes lave forbindelsesbygninger mellem hoved- og sidefløje. Den store avlsgård med aksefast gruppering af delvis stråtækte bindingsværkslænger er opført 1822. Espe blev restaureret 1901.

ccccccccccccccccccccc                                                

Espe 

1541-1561

Espe(-gård) blev oprettet 1541 ved, at landsbyen Espe (gammelt krongods) i Boeslunde blev nedlagt.

1561-1585 1561 kom gården til kansler Johan Friis til Hesselager og Borreby (død 1570) i et mageskifte, hvor han gav kronen en gård i Korsør. 
1585-1610 Gården hører under Friiserne og Daaerne på Borreby
1610-1641 Claus Daa til Borreby ejer også Espe.
1641-1664 Herefter ejer datteren Dorthe Clausdatter Daa  (døde 1675) Espe. Hun er gift med Gregers Krabbe til Torstedlund.
1664-1667 Gregers Krabbe driver gården til 1667. 
1667-1682 Gården sælges til Anders Mortensen, der er borgmester i Skælskør (død 1682).
1682-1723 Senere ejedes gården af Anders Hansen, hvis enke Anne Marie Andersdatter (datter af Anders Mogensen) i hvert fald ejede den 1689, da hun ansøgte rentekammeret om at blive fritaget for at betale skat som en proprietær, da hendes gård skulle yde som en bondegård. 1703 skødede hun Espe til svigersønnen Gerlach Thigillius, som 1719 skødede den tilbage til svigermoderen. 
1723-1730 1723 skødede Anne Marie Andersdatter den til fru Mette Rosenkrantz (død 1730), enke efter Ove Ramel til Borreby (død 1685). Prisen var 5260 rdl. kurant kronemønt.
1730-1736 1730 solgtes den af hendes dødsbo ved auktion for 10.000 rdl. (hovedgårdstakst ca. 23 og bøndergods ca. 205 tdr. hartkorn) til oberstløjtnant Christian Friderich de Boysset til Basnæs (død 1744). 
1736-1747 1736 solgtes den ved auktion for 7810 rdl. til købmand i Sorø Poul Schnabel.   
1747-1748 Ved købekontrakt overdrog Schnabel godset for 8200 rdl. kurant. til major Friderich Lorentz von Bülow (af linien Wedendorff) (død 1748), som samme år erhvervede Bonderup i Tårnborg sogn. Efter hans død solgtes begge gårde ved auktion 1750. Bonderup er en oprindelig landsby under kronen, som ved matriklen 1688 havde 9 gårde og 1 hus. Godset blev af kronen skødet til foged på Svenstrup Peder Larsen 1722. Godset kom med Bülow under Espe, var igen et selvstændigt gods, for så 1825 at blive lagt endeligt sammen med Espe.
1748-1750 Sønnen generalmajor Frederik Rubek Christian von Bülow bestyrede boet, der solgte godserne.
1750-1758 Boet solgte for 15.510 rdl. til Johan Ludvig Schwerman.   
1758-1760 Han skødede dem til Peder Christensen (død 1770), som kun var ejer i 2 år.   
1760-1773 Espe skødedes 1760 til Folmer Danchel (død 1773). Bonderup faldt fra ved dette salg.  
1773-1775 Efter dennes død kom Espe til regimentskvartermester Hans Thibi, der skød sig selv samme år.  
1775-1788 Herefter blevr gården af hans dødsbo 1775 skødet for 18.450 rdl. til kammerråd, senere justitsråd Morten Iversen Qvistgaard til Gerdrup og Lyngbygård (død 1798),
1788-1798 Han skødede for 36.000 rdl. godset til sønnen fændrik, senere major Johan Rehling Quistgaard (død 1847). 
1798-1805 Han solgte den 1798 for 62,000 rdl. til kaptajn, senere major Cosmus Bornemann (adlet 1811, død 1819), 
1805-1806 Bornemann solgte den til Simon Groth Clausen (død 1829) for 88.000 rdl.
1806-1808 Denne afhændede den allerede året efter for 110.000 rdl. til kaptajn, senere generalkrigskommissær Hans Friderich Uldall (død 1836), 
1808-1810 Uldall solgte efter 2 år til G. Hansen, der ligeledes efter 2 år atter solgte den.
1810-1853 Den blev solgt for 155.000 rdl. til direktør i rentekammeret, senere gehejmestatsminister Otto Joachim greve Moltke (død 1853), i hvis slægt den endnu er. Han tilkøbte 1825 Bonderup, der herefter på ny har været forenet med Espe. Digteren Poul Martin Møller var huslærer på Espe. 
1853-1863 Efter Otto Joachim Moltke fulgte sønnen kammerherre, senere generalkrigskommissær Adam Gottlob greve Moltke (død 1863). 
1863-1868 Næste ejer var dennes søn hofjægermester Otto Joachim Vilhelm greve Moltke (død 1868), 
1868-1928 Han fulgtes af sin 1868 fødte søn, kammerherre Adam Gottlob greve Moltke.
1928-1938 Næste ejer var Otto greve Moltke. Med ham uddøde den direkte gren af slægten og Espe erhvervedes af en sidegren.
1938-1944 Den nye ejer var Adam Gottlob Carl greve Moltke-Huitfeldt.
1944-1980 Han efterfulgtes af Adam Nicholas greve Moltke-Huitfeldt.
1980-1991 Adam Nicholas greve Moltke-Huitfeldt drev godset sammen med sønnen Adam Carl greve Moltke-Huitfeldt.
1991-2013 Sønnen Adam Carl greve Moltke-Huitfeldt driver selv godset.
2013- Datteren Elise Josephine komtesse Moltke-Huitfeldt overtager godset.